Samtalen med lektor i Nordisk Sprog og Litteratur Stefan Kjerkegaard fra Aarhus Universitet spændte fra dybe refleksioner over menneskets mørkeste sider til energisk, performativ oplæsning og underholdende anekdoter.

Af Berit Kjærulff

Hjorth om sin seneste roman Arv og miljø
Hjorth og Kjerkegaard indledte samtalen med en diskussion af Hjorths seneste roman Arv og miljø, der i norske litteraturkredse har vækket ophedet debat om, hvor tæt litteraturen kan og må nærme sig virkeligheden. Romanen centrerer sig om et traume fra hovedpersonen Bergljots barndom, og med udgangspunkt i dens skildring af den voksnes Bergljots hverdag diskuterede Hjorth erkendelse af fortrængte erindringer og forståelse af nye indsigter med tilbagevirkende kraft.

Kjerkegaard fremhævede den særlige stemme og stil, der er at finde i romanen, som han karakteriserede som skiftende fortvivlet og aggressiv, men også til tider morsom. Hjorth gav et levende eksempel herpå med en glødende, performativ oplæsning. Oplæsningen var særdeles dramatisk i fremførelsen med skarpe skift i tempo og stemmeføring. En nærmest skizofren karakter kom til udtryk i dens vekslen mellem en forjaget, hektisk udsigelse og en aggressiv, truende, dyb tale. Hjorths dramatiske og egentlig ret voldsomme oplæsning afstedkom et begejstret bifald fra publikum.

Historien og samfundets manglende anerkendelse af ofre
Herefter slog samtalen igen tilbage i alvorlige emner, da Hjorth og Kjerkegaard diskuterede romanens sidestilling af Bergljots livsfortælling med Balkankrigen. De kom omkring manglende lydhørhed over for ofres fortælling, der ikke er blevet anerkendt som del af den store nationale historie, samt overvejelser om krig, og hvordan den efterfølgende forsoningsproces gerne kræver mere af ofrene end aggressorerne.

Efter dette alvorlige og tunge intermezzo skiftede samtalen igen karakter, hvor Hjorth endnu en gang på sin karakteristiske performative manér genfortalte og nærmest opførte en episode fra romanen. Det ledte hende videre til en række personlige anekdoter om at omgås mennesker, som har bevidnet ens dårlige sider og modviljen mod at konfrontere og erkende disse. Herfra udfoldede samtalen sig over forfatterskabets fremstilling af de forbudte og smålige følelser, som vi mennesker oftest ikke ønsker at vedkende os. Hjorth forklarede sine bøgers optagethed af netop disse følelser med deres evne til at styre mennesket, og hvordan de kan bestemme over og dirigere vores liv i en negativ retning.

Hjorth om at tage styringen over fortællingen om sit eget liv
Fra dette punkt i samtalen tog det performative for alvor styringen til publikums store begejstring. Hjorth delvis fortalte og fremførte spraglede historier om sit fængselsophold, sære drømme og barndomsoplevelser. I en modig og åbenhjertig fremstilling af sig selv berettede hun ligefrem om alkoholforbrug, fængsling, forvrængede fremstillinger i tabloidpressen, skuffede forhåbninger og fejltagelser. Mens disse anekdoter var underholdende leveret, besad de en substantiel klangbund. For Hjorth lagde vægt på, at hun fortæller åbent om sine fejltrin og uperfektheder af en grund. Ved selv at fortælle historierne, frem for eksempelvis at lade avisernes fremstilling af hende stå alene, føler hun, at hun kan tage sine historier tilbage og finde lindring og beherskelse i fortællingen af dem.

Endnu en håndfuld af Hjorths ufiltrerede anekdoter afsluttede samtalen, efterfulgt af intenst bifald fra publikum.

> Se billederne fra arrangementet i vores galleri.