Aarhus Universitets segl

Vis danske nyheder

Læs og diskutér – Delphine de Vigan

Læsekreds om Delphine de Vigan

[Translate to Dansk:] Delphine de Vigan

I 2011 vandt Delphine de Vigan en række litterære priser for romanen Alt må vige for natten, hvori hun skildrede sine oplevelser med at vokse op med en bipolar mor, der i 2008 tog sit eget liv. Vigan er nu aktuel med opfølgeren Baseret på en sand historie, som præsenterer hendes overvejelser og forbehold om at udgive sin familiehistorie på romanform. Heri stiller hun også spørgsmålet, om det virkelig er muligt at afdække sandheden om et andet menneske.

Læs og mød forfatteren

Du kan møde Delphine de Vigan, når hun kommer til Aarhus og gæster den internationale forfatterscene Authors in Aarhus i Aulaen på Aarhus Universitet onsdag d. 21. september. Efter arrangementet arrangerer Authors in Aarhus en læsekreds om romanerne Alt må vige for natten og Baseret på en sand historie på Viby Bibliotek mandag d. 10. oktober. Alle er velkomne, også selvom man kun har læst en af romanerne eller dele af dem.

Du kan læse mere om arrangementet med Delphine de Vigan her og mere om den gratis læsekreds her.