Aarhus Universitets segl

vis

UDSOLGT - Siri Hustvedt (USA)

Kan litteratur hjælpe os med at forstå verden? Authors in Aarhus præsenterer Siri Hustvedt i Aulaen i samtale med professor Andreas Roepstorff.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 28. august 2017,  kl. 19:00 - 20:30

Sted

Aulaen, Aarhus Universitet, bygning 1412, Nordre Ringgade 4, 8000 Aarhus C

Siri Hustvedt (Foto: Marion Ettlinger).

Siri Hustvedt er en af USA's mest succesfulde forfattere, og nu får de aarhusianske læsere endelig mulighed for at møde hende i Aulaen på Aarhus Universitet, hvor hun i samtale med professor Andreas Roepstorff vil diskutere, hvordan litteratur kan være en hjælp til at forstå den verden, vi lever i.

Sammen med professor Andreas Roepstorff vil Siri Hustvedt med udgangspunkt i sit forfatterskab undersøge, hvordan litteratur kan hjælpe os med at håndtere den komplekse verden vi befinder os i. Med udgangspunkt i litteratur og kunst knytter Hustvedt tråde mellem en række discipliner – psykologi, kognitionsvidenskab og filosofi – i en afsøgning af hvordan verden bliver til virkelighed i et spind af indflydelser.

Siri Hustvedt er Ph.d. i engelsk litteratur fra Columbia University og skrev sin første roman ”Med bind for øjnene” i 1992, men er nok mest kendt for romanen ”Det jeg elskede” fra 2003. Ud over en række romaner, senest ”Sommeren uden mænd” i 2011 og ”Den flammende verden” fra 2014 har Siri Hustvedt skrevet poesi, artikler og essays, der blandt andet er udkommet på dansk i ”At leve. At tænke. At se”. I 2016 udkom essaysamlingen ”A Woman Looking at Men Looking at Women”, som kombinerer indsigt i kunst, humaniora og videnskab og stiller fundamentale spørgsmål til kunst, litteratur og perception, det psykofysiske problem og de implicitte filosofiske problemer i videnskabelige modeller. Derudover er Siri Hustvedt tilknyttet Weill Cornell Medical College of Cornell University i New York City, hvor hun forelæser i narrativ psykiatri.

Andreas Roepstorff er professor på Aarhus Universitet og forsker i krydsfeltet mellem antropologi, neurovidenskab og kognitionsforskning. Han er leder af Interacting Minds Centre, hvor han bringer forskere fra forskellige fagdiscipliner sammen.


Tilmelding: https://www.aakb.dk/arrangementer/litteratur/authors-in-aarhus-praesenterer-siri-hustvedt 

Pris: 100 kr./75 kr. (studerende)